Sådan bruges beregneren
For alle nye og eksisterende patienter kan du indtaste deres præoperationsdata og bruge beregneren til at beregne deres anbefalede linsestyrker og -længde. Sådan begynder du at bruge beregneren:
Klik på knappen + Add pre-op data (Tilføj præoperationsdata).
Hvis du har oprettet en ny patient i systemet, vil du automatisk blive ført til beregnersiden, når du har klikket på Save (Gem) fra afsnittet til indtastning af patientoplysninger, hvis der er valgt en kirurg til patienten. Ellers er knappen + Add pre-op data (Tilføj præoperationsdata) tilgængelig på siden Patientoplysninger eller i panelet Forhåndsvisning af patientoplysninger.
Når du har klikket på knappen + Add pre-op data (Tilføj præoperationsdata), vises beregnerskærmen med felter for præoperationsdata og et visuelt diagram over hvert øje.

Vælg det øje, der skal angives præoperationsdata for.
Bemærk: Du kan indtaste data for hvert øje skiftevis ved at klikke på knappen EDIT OD (REDIGER OD) eller EDIT OS (REDIGER OS) eller hvor som helst på øjets respektive halvdel af skærmen.

Klik på knappen EXPAND (UDVID) for at få vist refraktionsmulighederne. Klik derefter på alternativknappen for at vælge den ønskede refraktion, enten Manifest (Manifest) eller CL-Over Refraction (CL-overrefraktion).

Klik på knappen **COLLAPSE (SKJUL)**for at forlade refraktionsvalget.

Indtast patientens refraktions- og biometridata.
Noter:
- Der kan indtastes præoperationsdata for alle refraktionstyper, men der kan kun anvendes én til beregning.
- Når du indtaster data i felterne, vises popup-meddelelser som en hjælp til indtastning af data. Der henvises også til skemat Gyldige værdier for præoperationsdata nedenfor for at se det gyldige område for hvert felt.
- Knapperne Reset OD (Nulstil OD) og Reset OS (Nulstil OS) er tilgængelige, hvis du har brug for at foretage ændringer i dine præoperationsdata input. Husk, at dette vil rydde alle indtastede præoperationsdata for operationsøjet.

Vælg den type linse, der skal beregnes for, enten ICL eller torisk.
Bemærk: Hvis du kun beregner for ét øje, kan du klikke på skifteknappen Monocular (Monokulær). EDOF-certificerede kirurger vil også have en EDOF-skifteknap tilgængelig her.

Følg de samme trin ovenfor ved beregning for det andet øje.

Klik på knappen Save Pre-Op Data (Gem præoperationsdata) for at gemme præoperationsdata for patienten.

Klik på knappen Calculate (Beregn) for at udføre linseberegningen.

Efter beregning vises skærmen til valg af mållinse med de anbefalede linsestyrker, -længde og forventet postoperativ refraktion.

Utilgængelige linser
En meddelelse på skærmen til valg af mållinse angiver, når der ikke er nogen linse tilgængelig for patientens refraktionsfejl. Følgende meddelelser kan blive vist:
- STAAR fremstiller i øjeblikket ikke en linse til din patients refraktionsfejl. Gennemgå, og vælg en torisk linse.
- På nuværende tidspunkt har STAAR ikke en linse tilgængelig til fuldt ud at korrigere din patients refraktionsfejl. Rul op og ned i displayvinduet for at se tilgængelige linser og deres forudsagte refraktionsresultater.
- På nuværende tidspunkt fremstiller STAAR ikke en linse til fuldt ud at korrigere din patients refraktionsfejl. Rul op og ned i displayvinduet for at se de forudsagte refraktionsresultater for linser, som STAAR i øjeblikket fremstiller.
Eksempel: Når STAAR ikke fremstiller en linse til fuldt ud at korrigere din patients refraktionsfejl.

Gyldige værdier for præoperationsdata
| BVD | 4,00 mm til 17,00 mm |
| Sfære | -30,00 D til +30,00 D |
| Cylinder | -10,00 D til +10,00 D |
| Akse | 0 til 180 grader |
| Keratometrisk styrke (K1) | 30,00 D til 60,00 D |
| K1-akse | 0 til 180 grader |
| Keratometrisk styrke (K2) | 30,00 D til 60,00 D |
| K2-akse | 0 til 180 grader |
| Forkammerdybde | 2,80 mm til 4,50 mm |
| Corneatykkelse (CCT) | 10 μm til 900 μm |
| Hvid-til-hvid | 10,00 mm til 13,50 mm |
| CL-sfære | -20,00 D til +20,00 D |
Bemærk venligst:
- K1- og K2-aksen skal være 90 grader fra hinanden
- CCT-målinger er nu i mikrometer, tidligere var de i millimeter
Fejl- og advarselsmeddelelser
Når du indtaster, gemmer og beregner på skærmen med præoperationsdata, kan du komme ud for fejl- og advarselsmeddelelser.
Følgende fejl kan opstå, når beregneren bruges:
- For manglende datafelter fremhæves feltet i rødt.
- For ugyldige dataindtastninger, og når K1 og K2 ikke er 90 grader fra hinanden, fremhæves datafeltet i rødt sammen med en rød popup-fejlmeddelelse.
Eksempel: Når dataindtastningen for K1-aksen og K2-aksen ikke er 90 grader fra hinanden, og når der mangler datafelter for det højre øje.

De gule advarselsmeddelelser vises muligvis, når beregneren genkender følgende tilfælde:
- For at bekræfte brugen af en refraktionstype til OD- og OS-beregninger.
- For at bekræfte brugen af en refraktionstype til beregningen af OD eller OS.
- Du har valgt en CL-overfraktion med kontaktlinsesfæren indstillet til 0 D for både OS og OD.
- Du har valgt en CL-overfraktion med kontaktlinsesfæren indstillet til 0 D.
- Indvirkningen på resultaterne ved behandlingen af patienter med større refraktionscylindere end 0,75 D (sammen med tilhørende metoder for reduktion/korrektion) er ukendt.
- Skift til Monokulær for OD eller OS
- Du har valgt en sfærisk ICL til denne patients øje, som har en vis grad af astigmatisme. Bekræft den passende indstilling for dette øje (ICL eller TICL).
- Refraktionscylinderen og corneacylinderen stemmer ikke overens.
Eksempel: Når du har klikket på knappen Save Pre-Op Data (Gem præoperationsdata), vises en gul advarselsmeddelelse for at angive, at OS-cylinderen og corneacylinderen ikke stemmer overens. For at kontrollere værdierne på siden med præoperationsdata igen skal du klikke på knappen Cancel (Annullér) eller for at fortsætte og klikke på knappen Continue (Fortsæt).

Har du problemer med at få adgang til beregneren?
Hvis du ikke kan få adgang til beregneren, fordi ikke kan klikkes på knappen + Add pre-op data (Tilføj præoperationsdata), skal du sørge for, at din patient er tildelt en aktiv kirurg. Der kan ikke indtastes præoperationsdata for en patient, hvis der ikke er tildelt en kirurg, eller hvis den valgte kirurg er inaktiv.
Bemærk: Inaktive kirurger har en * ved siden af deres navn.
Se Sådan redigeres patientoplysninger for at redigere en patients oplysninger.
Sådan vælges en mållinse
Efter en beregning vises skærmen til valg af mållinse med de anbefalede linsestyrker, mållinselængde og forventet postoperativ refraktion.

Sådan vælges den ønskede mållinse:
Klik på den ønskede mållinse på listen.
Bemærk: Den valgte mållinse fremhæves i blåt.

For toriske linser har du også mulighed for at ændre cylinderstyrken. Bekræft eller klik på rulleliste-knappen Cylinder Power (Cylinderstyrke) for at vælge en anden cylinderstyrke.

En anbefalet længde af mållinsen vælges automatisk, men du har mulighed for at ændre valget. Hvis du vil ændre mållinsens længde, skal du klikke på skifteknappen Different Length Selected (Vælg anden længde) og vælge den ønskede længde fra valgmulighederne i rullemenuen.

Klik på Save (Gem) for at gemme dit valg af mållinse.

Følg de samme trin ovenfor, hvis det er relevant for det andet øje.

Den valgte mållinse gemmes, og knappen Inventory Lookup (Søg i beholdning) vises, hvor du kan se de tilgængelige linser på lager. Hvis du bemærker, at der er forkerte værdier på de indtastede præoperationsdata, kan du altid vende tilbage til skærmen, hvor man kan indtaste præoperative data og foretage ændringer efter behov ved at klikke på tasten Cancel (Annullér).
Sådan får du adgang til gemte præoperationsdata / beregninger
Sådan får du let adgang til en patients gemte præoperationsdata og beregninger:
Klik på et Patient ID (Patient-ID).
Bemærk: Patient-ID'et er tilgængeligt på fanerne Patients (Patienter), Dashboard (Instrumentpanel) og Reservations (Reservationer)

I højre del af siden Patientoplysninger findes PRE-OP DATA / CALCULATIONS (PRÆOPERATIONSDATA / BEREGNINGER). For at få adgang til de gemte præoperationsdata/beregninger og indtaste beregnerskærmen skal du klikke på datoen med hyperlink for præoperationsdata/beregning, eller klikke på den fede tekst, der angiver OD Pre-Op Saved (OD præop. gemt) eller OS Pre-Op Saved (OS præop. gemt).
Bemærk: For patienter med præoperationsdata/beregninger importeret fra vores tidligere platform, OCOS, er præoperative data/beregninger markeret med et rødt “OCOS” ved siden af. Disse beregninger er låst, men kan kopieres til et nyt sæt.

Skærmen fortsætter til beregnerskærmen med dine gemte præoperationsdata/beregning.
Sådan kopieres gemte præoperationsdata til et nyt sæt
Sådan duplikeres gemte præoperationsdata til et nyt sæt (heriblandt importerede præoperationsdata fra OCOS):
Klik på knappen Kopier disse præoperationsdata til et nyt sæt.
Knappen Kopier disse præoperationsdata til et nyt sæt er tilgængelig på siden Patientoplysninger eller i panelet Forhåndsvisning af patientoplysninger under afsnittet PRE-OP DATA / CALCULATIONS (PRÆOPERATIONSDATA / BEREGNINGER).
Ved adgang via siden Patientoplysninger:

Foretag evt. ændringer ud fra de forudfyldte data.

Vælg den type linse, der skal beregnes for, enten ICL eller torisk.

Klik på Save Pre-Op Data (Gem præoperationsdata).

Når præoperationsdataene er gemt, oprettes det nye sæt præoperationsdata, som kan ses i afsnittet PRE-OP DATA / CALCULATIONS (PRÆOPERATIONDATA / BEREGNINGER) på siden Patientoplysninger og i panelet Forhåndsvisning af patientoplysninger. Datoen for gemte præoperationsdata hjælper med at angive, hvornår præoperationsdataene blev oprettet, eller hvornår de sidst blev redigeret.